Fillers: Er en ikke-permanent dermal filler, der består af 98 % vand og 2 % hyaluronsyre – et stof, der naturligt findes i kroppen og hjælper med at bevare hudens fugt og volumen. Filler-behandlingerne tilpasses individuelt for at fremhæve ansigtstræk, genoprette tabt volumen og reducere rynker, hvilket giver et friskere og mere ungdommeligt udseende. Proceduren indebærer, at gelen injiceres i udvalgte områder med en fin nål, hvilket giver synlige resultater med det samme, mens den fulde effekt opnås efter 14 dage. Almindelige bivirkninger kan omfatte midlertidig rødme, hævelse eller blå mærker, som normalt forsvinder efter få dage.

Lærs mere
Hvad er ikke-permanente fillers?
Ikke-permanente fillers er gel, der oftest består af den samme type hyaluronsyre som findes i vores eget bindevæv. Fillers kan anvendes til at løfte huden og genskabe tabt volumen. Fillers findes i mange forskellige geltyper med forskellige spændstighed og partikelstørrelse, som kan bruges til at skabe skræddersyede og individuelle resultater ud fra den enkeltes behov, uanset alderen.
Nogle fillers kan anvendes til at forme kindben og hage, hvor andre egner sig bedre til de dybe furer og folder f.eks. dem der løber fra næse til mund, også kaldet nasolabiale folder. Nogle fillers egner sig til mere overfladiske rynker, f.eks. dem omkring munden. Og så findes der også specieltudviklede fillers til læberne og til generel fugtning af huden.
Med alderen reduceres mængden af hyaluronsyre i huden, og huden bliver mere slap. Når ikke-permanente fillers injiceres, giver gelen ny volumen i huden, så den bliver mere spændstig. Filleren integreres med det omgivende væv, og da der er en løbende omsætning af hyaluronsyre i huden, vil effekten også aftage efterhånden.
For at opnå et vedvarende resultat er det dels vigtigt, at foretage behandlingen regelmæssigt og med tilstrækkelig mængde filler. I nogle tilfælde er det optimalt at foretage et full-face behandlingsforløb over flere behandlinger, der sidenhen kan holdes ved lige med behandlinger med mindre mængder fillers.
HIT er vores nyeste behandlingssystem, og vi er den første klinik i Danmark, der tilbyder HIT. HIT står for 'Holistic Individualised Treatments'. Du kender måske til behandlinger med hyaluronsyre-baserede fillers, skinboosters, muskelafslappende injektioner og stimulerende volumengivende behandlinger, som alle kan kombineres i et skræddersyet behandlingsforløb.
HIT er den balancerede kombination af disse behandlinger, omhyggeligt tilpasset dig og udført af vores dygtige og erfarne behandlere. Resultatet bliver naturligt, afbalanceret og smukt.
Hvilke områder kan behandles?
Ikke-permanente fillers kan anvendes til behandling i ansigtet og på hals, bryst og hænder.
Hvordan foregår behandlingen?
Produktet injiceres i det ønskede behandlingsområde med en meget tynd nål. Behandlingen er ikke helt smertefri; en stikkende og sviende fornemmelse kan opstå, men vil hurtigt aftage. Der anvendes som udgangspunkt ikke påsmøring af lokalbedøvende cremer inden behandlingen. I tilfælde af læbebehandling og området omkring munden kan man selv vælge at købe lokalbedøvende creme på apoteket og påsmøre cremen senest 45 minutter inden behandlingen.
Du skal undgå at berøre det behandlede område i 4 timer efter behandlingen af risiko for infektion. Make-up på området frarådes ligeledes i samme tidsrum.
Indtil hævelsen har lagt sig helt frarådes ekstrem varme som sol og sauna, direkte nedkøling med is frarådes også.
Hvad er effekten af behandlingen?
Behandlingens effekt er afhængig af den anvendte mængde og typen af filler. Det er meget individuelt, hvor lang tid behandlingen holder. Det afhænger af mange forskellige faktorer, for eksempel hudens struktur, hudens blodcirkulation, den ønskede perfektionsgrad samt typen af anvendt filler. Som oftest holder resultatet i læberne i ca. 4-6 mdr. og resten af ansigtet ca. 6-12 mdr. Ved tåretruget oftest endnu længere.
Ved en evt. kontrol, 2-3 uger efter behandlingen, har filleren tilpasset sig i vævet, og på dette tidspunkt er det muligt at lægge mere filler ind oven på det først anlagte, hvis der er behov for yderligere effekt. Det kan det ikke forventes at der vederlagsfrit lægges mere filler. Det er vigtigt at forventningsafstemme før behandling. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.
Kombinationsbehandling med muskelafslappende behandling kan i flere tilfælde give et mere holdbart resultat. Det anbefales at starte med muskelafslappende behandling og derefter fortsætte med filler for optimal effekt.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Relevante allergier
Hvis du har infektioner i området: akne, herpes eller andre lokale infektioner
Hvis du har bindevævssygdomme
Hvis du tager immundæmpende, eller blodfortyndende medicin
Det anbefales at vente mindst 4 uger mellem ikke-permanente filler og laserbehandlinger. Tal altid med din behandler om kombination af behandlinger.
Mulige bivirkninger?
Umiddelbart efter behandlingen er der risiko for let til moderat hævelse, rødme, ømhed og blå mærker. Disse reaktioner forsvinder typisk i løbet af et par dage og i de fleste tilfælde inden for 1 uge.
Læberne hæver mest, og derfor har de fleste ikke lyst til at gå på arbejde dagen efter behandling af læberne. Området under øjnene i forbindelse med f.eks. en ”tear through” behandling kan dog i sjældne tilfælde være hævet i mere end 1 uge. Blålig misfarvning under øjne og folderne fra næse til mund kan i sjældne tilfælde være langvarige, også kaldet "Tyndall effekt”.
Infektion ses sjældent. Ved tegn på dette, kontakt da klinikken, da antibiotikabehandling kan være nødvendig for at mindske risikoen for blivende ar. Enkelte får et bumselignende udslet i det behandlede område og herpes forkølelsessår kan reaktiveres.
I enkelte tilfælde kan Hyaluronidase bruges til at fjerne injiceret filler. Man må dog ikke have allergi overfor hveps og bier og man skal forblive i klinikken i 30 min efter injektion for observation for allergiske bivirkninger.
I meget sjældne tilfælde kan der opstå en rødme i huden, som kan vare i flere måneder eller dannelse af granulomer (bindevævsknuder under og i selve huden). Yderst sjældent efterlades blivende forandringer, der er vanskelige at behandle. Ved meget sjældne bivirkninger kan der forekomme injektion af produktet i kar med pludselig mørkfarvning af huden eller bleghed, der forværres i timerne efter behandlingen. Det er vigtigt at klinikken kontaktes så behandlingen kan iværksættes hurtigst muligt. Dette gælder også ved synspåvirkning.
Manglende behandling af synspåvirkning kan i yderste tilfælde medføre skader på øjet og i meget ekstreme tilfælde blindhed. Denne bivirkning er aldrig set i DK, men er beskrevet i udlandet.
Anbefalet efterpleje (cremer) til optimering af behandlingsresultatet
Efter en filler behandling anbefaler vi at, du anvender virksomme cremer, som går ind og understøtter effekten af din behandling.
C E Ferulic (dag og nat) - Antioxidanter til beskyttelse mod aldring af huden - Styrker huden - Beskytter mod frie radikaler
H A Intensifier (dag) - Tilfører huden hyaluronsyre - Naturlig fugtbinder, regulerer fugtniveauet - Giver fylde og fasthed - Kan anvendes i kombination med fillere
Mineral Radiance (solbeskyttelse) - 100% ultra-let mineralsk solcreme til alle hudtyper - Fremhæver hudens naturlige tone og giver flot glans - Vandfast, ingen parabener
EU’s databeskyttelsesforordning - privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder
Information og samtykke
Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information skal der være mindst to dages betænkningstid, før man giver sit samtykke til behandlingen og behandlingen kan finde sted.