Er en skånsom, ikke-invasiv procedure, der anvender intensiv pulserende lys (IPL) til at målrette hudproblemer som solskader, pigmentpletter, rødme, rosacea og sprængte blodkar. Behandlingen virker ved at sende lysenergi dybt ned i huden, hvilket stimulerer kollagenproduktionen og fremmer en mere jævn hudtone og glattere struktur. IPL egner sig til ansigt, hals, bryst og hænder og er ideel for dem, der ønsker at forny deres hud uden nedetid. Behandlingen er sikker for de fleste hudtyper og kan også reducere porestørrelse og forbedre hudens klarhed generelt. En serie af behandlinger anbefales ofte for optimale resultater. Med minimal ubehag og ingen restitutionstid er IPL et populært valg for en klarere og mere ungdommelig hud.

Læs mere
Hvad er behandling til ujævn hudtone?
Behandling til ujævn hudtone er en behandling til hudforyngelse ved brug af IPL.
Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens aldring, som viser sig ved, at huden bliver mere slap, der opstår grove porer, ujævn hudtone, rødme og karsprængninger.
IPL kan give huden et yngre og friskere udseende og er særligt egnet til at behandle ujævn hudtone, overfladiske blodkar og rødme samt forbedre hudens struktur og overflade.
Behandlingen kan med fordel kombineres med fraktioneret laser, hvis du også er interesseret i at få reduceret forstørrede porer og fine rynker, samt opnå en lettere hudopstramning som en del af din behandling. Rådfør dig herom med din behandler.
Karsprængninger og ujævn hudtone i f.eks. ansigtet, på halsen og decollete (øverste del af brystet) kan opstå som et led i eksempelvis aldersforandringer og især, hvis man har fået meget sol eller solariestråling igennem livet. Det kan også opstå i forbindelse med rosacea eller anden form for stress i huden.
Det område der skal behandles, belyses med et lysglimt af få millisekunders varighed, og herved opvarmes kar og pigment, mens den omgivende hud skånes mest muligt. De beskadigede kar og mørke hudceller vil efterfølgende blive nedbrudt af kroppens reparationssystemer, og herved opnås effekt.
Hvilke områder kan behandles?
Vi behandler med IPL i ansigtet, på hals og decollete.
Hvordan foregår behandlingen?
Selve behandlingen føles som en prikkende varme, som kan føles i huden i de efterfølgende minutter. Man kan evt. indtage 1 gram paracetamol ca. 1 time før behandlingen. Dette vil reducere et evt. ubehag.
Vi anbefaler altid brug af solcreme både før og efter behandlingen med SPF 50+ inkl. UVA og UVB filter.
Hvad er effekten af behandlingen?
Det er individuelt hvor mange behandlinger det kræver for et tilfredsstillende resultat, men et forløb er som oftest mellem 3-4 behandlinger afhængig af udgangspunktet.
Effekten af behandlingen er som regel ret effektiv, men kan variere fra person til person afhængigt af hudens tone, karrenes størrelse, lokalisation og årsag. Ofte er det nødvendigt med gentagne behandlinger med nogle måneders mellemrum. Hos nogle få kan kar og ujævn hudtone ikke fjernes helt. Behandlingen fjerner ikke en evt. tendens til at danne disse forandringer i huden og vedligeholdelses behandling 1-2 gange årligt tilrådes.
Hudens struktur bedres ved at lyset trænger ned i huden og fremkalder en ganske let og kontrolleret inflammation. Denne sætter gang i produktionen af vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens bindevævsceller til at øge produktionen af kollagen, elastin og glucosaminoglycaner. Produktionen holder sig højere end normalt og falder løbende over de næste 2-6 måneder til normalniveauet igen. Derfor kan der med fordel genbehandes.
Det er vigtigt at forventningsafstemme før behandlingen. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Relevante allergier
Hvis du har hudtype V-VI
Hvis du har tatovering eller permanent makeup i området der skal behandles
Hvis du har Melasma
Hvis du har keloid dannelse
Hvis du har en aktiv hudsygdom, hudcancer eller koagulationforstyrrelser
Hvis du tager medicin eller naturlægemidler der forårsager foto-sensibilisering eller virker blodfortyndende
Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes
Hvis du har epilepsi
Hvis du har fået sol 4 uger før eller brugt selvbruner 2 uger før på det ønskede behandlingsområde
Mulige bivirkninger?
Huden bliver rød og varm lige efter behandlingen og evt. stedvis blålig misfarvning. Det fornemmes ofte som en solskoldning. Hos nogle patienter kan der opstå nogen hævelse i huden især i ansigtet kan der komme betydelig hævelse omkring øjnene. Disse gener forsvinder i løbet af få dage til en uge. Ispose kan om nødvendigt anvendes på behandlingsområdet 10 min. hver time i de første 4 timer.
Efter behandlingen ses en let mørkfarvning af pigmentskjolderne, som bliver stærkere i løbet af nogle timer, som udtryk for virkning af behandlingen. Efter 1-2 dage vandrer mørkfarvningen op til overfladen og skaller af efter 5-10 dage.
Undgå peeling produkter. Sauna, fysisk hård træning, klor og badning i havet det første døgn frarådes også.
Behandlingen er ikke smertefri, og man kan med fordel reducere smerterne ved at tage 1 g paracetamol 1 time før behandlingen.
Ud over de umiddelbare bivirkninger ved behandlingen, som allerede er nævnt, ses i sjældne tilfælde en forbrænding med sår efter behandlingen, og i sværeste tilfælde kan der som følge heraf opstå blivende arvæv i det behandlede område – dette er dog yderst sjældent. Der kan forekomme pigmentforstyrrelser i de behandlede områder, således at områderne kan blive lysere eller mørkere end den omgivende hud. Denne risiko er størst, hvis man i forvejen er mørk i huden, eller man ikke har fulgt anbefalingerne for soleksponering i forbindelse med behandligen. Pigmentforstyrrelser er vanskelige at behandle, men vil oftest svinde efter en periode på måneder til år med brug af solcreme.
Lysglimtende under behandlingen kan forekomme voldsomme på trods af brug af beskyttelsesbriller. Det kraftige lys skyldes en refleksion fra knoglerne og opleves af synsnerven som om der lys inde i “hovedet”. Der er ikke tale om skader på øjnene, idet skader ikke kan forekomme fordi man anvender beskyttelsesbriller under behandlingen.
Anbefalet efterpleje (cremer) til optimering af behandlingsresultatet
Efter en IPL behandling anbefaler vi at, du anvender virksomme cremer, som går ind og understøtter effekten af din behandling.
SkinCeuticals, C E Ferulic (dag) – Beskyttelse mod frie radikaler og aldring
SkinCeuticals, Silymarin CF (dag og nat) – Styrker mere ensartet hudtone
SkinCeuticals, Epidermal Repair (dag og nat) – Beskytter og genopbygger hudbarrieren
ZO, Rozatrol (dag og nat) – Reducerer rødme og styrker hudbarrieren
ZO, Daily Power Defense (dag) – Beskyttelse mod frie radikaler og aldring
ZO, Brightalive (nat) – Styrker mere ensartet hudtone
EU’s databeskyttelsesforordning - privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder
Information og samtykke
Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information kan der behandles umiddelbart med det samme, dog ikke før man giver sit samtykke til behandlingen.