Jessner Peeling er en middel-dyb kemisk peeling, der kombinerer salicylsyre, mælkesyre og resorcinol for effektiv eksfoliering af huden. Behandlingen målretter akne, hyperpigmentering og aldringstegn ved at fremme afstødningen af døde hudceller og stimulere kollagenproduktionen. Resultatet er en klarere hud med en mere ensartet tone og forbedret struktur.
Jessner Peeling er velegnet til forskellige hudtyper og kan tilpasses individuelle behov. Efter behandlingen kan der forekomme let afskalning og rødme, med fuld opheling normalt inden for en uge.
Vores erfarne behandlere sikrer, at proceduren tilpasses dine specifikke hududfordringer for at opnå det bedst mulige resultat.

Lærs mere
Hvad er Jessner peeling?
En peeling er en behandling af huden med en kemisk opløsning. Peelinger kan reducere uregelmæssigheder i pigmentet i huden, øge dannelsen af de elastiske fibre i læderhuden, stimulere dannelsen af ny hud og grundsubstansen i huden, som binder væsken i huden.
Peelinger kan bruges ved akne, rosacea, ar efter akne, fine rynker og pigmentforandringer (herunder melasma). Der findes flere forskellige slag peelinger. Helt overfladiske peelinger, der oftest foretages af kosmetologer, og middeldybe peelinger, der foretages af specialuddannede sygeplejersker og læger.
Apex anvender overfladiske peelinger med Retinol, Jessner peelinger og salicylsyre peelinger, Ph peeling (kun Ålborg) samt TCA peeling.
Jessner peelinger er især anvendelig overfor akne og rosacea samt lette akne ar og milde rynker samt melasma. Jessner peeling er toksisk og er en meget effektiv peeling, men kan give bivirkninger (se nedenfor).
Vi anbefaler en Jessner peeling hver 3. Måned.
Hvordan foregår behandlingen?
Huden skal være fri for make-up og afrenses herefter med sprit og acetone for at fjerne alt snavs og fedt. Peelingen føres ind i huden i flere lag. En Jessner medium dyb peeling svier og brænder i huden.
Efter en medium dyb peeling med Jessner danner der sig en hvidlig maske på huden, og der ses en let rødme igennem. Lige efter peelingen føles huden varm. I de efterfølgende dage strammer huden til og bliver meget tør. Huden kan blive mørk og rød. Huden begynder at skalle i løbet af 2-3 dage. Huden er let rød efter afskalningen. Rødmen aftager gradvist over 2 uger. Der kan anvendes make-up efter 3 dage.
Efter en Jessner peeling (medium) skal huden flere gange dagligt påsmøres en creme. Det er vigtigt at holde huden fugtig med creme i hele ophelingsforløbet. Hvis huden begynder at væske, skal der anvendes eddikevand til rensning af huden. Den laves af ½ liter kogt afkølet vand tilsat et hættemål almindelig hvid eddike. Gazeservietter eller bomuldsklude fugtes i eddikevandet og pålægges huden 4 gange dagligt i 10 minutter ad gangen. Eddikevandet hindrer, at der kommer infektion.
For alle typer peeling gælder, at det er vigtigt at undgå sol totalt, så længe huden er påvirket efter behandlingen. Dvs. så længe der er let rødme i huden, i det der ellers kan opstå mørkfarvning af huden.
Man skal undgå sport, sauna, klor og badning i have. Undgå direkte brusebad på området, for at vandet ikke skal øge afskalningen før tid. Undgå at kradse, pille, klø og røre det peelede område unødigt for at mindske risiko for ar dannelse og infektion.
Vi anbefaler altid brug af solcreme både før og efter behandlingen med SPF 50+ inkl. UVA og UVB filter.
Hvad er effekten af behandlingen?
Resultatet er efter et par behandlinger en tydeligt glattere og friskere hud med færre fine rynker, mindre akne og pigment samt en pænere tekstur. Huden kan se flere år yngre ud efter en Jessner peeling. Resultatet er i princippet permanent, men huden vil fortsætte med at aldres med de forandringer dette medfører.
Jo længere ophelingstid er, desto større er risikoen for infektioner og ar. Derfor anvendes der på f.eks. håndrygge normalt ikke dybere end overfladisk peeling. På hals og bryst kan der laves en middel dyb peeling, men det kan være en fordel at lave flere overfladiske peelinger i stedet, da huden på hals og bryst ikke heler så hurtigt som huden i ansigtet.
Det er vigtigt at en forventningsaftale før behandlingen. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Hvis du har relevante allergier
Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes
Hvis der er blevet udført nyligt kirurgi i området
Brug af Isotretinoin skal være afsluttet min. 1 måned inden behandlingen
Mulige bivirkninger?
Lige efter en Jessner peeling er der risiko for infektion og rødme. Meget sjældent ses ar dannelse. Allergisk reaktion overfor den kemiske væske kan forekomme. Selvom det er sjældent, er der risiko for midlertidig eller permanent farveforandring af huden på det behandlede område. Nogle har arvemæssigt større tendens til dette end andre. Risikoen for pigmentfejl kan også øges ved indtagelse af P-piller eller graviditet efter behandlingen.
I meget sjældent tilfælde er der er risiko for grimme ar, især hos personer med tendens til dannelse af keloid eller anden uregelmæssig ar dannelse. Der er risiko for infektion af enten bakterier, virus eller svampe. Infektion viser sig ved rødme, ømhed og hævelse af huden samt eventuel feber. Der er risiko for herpesudbrud, hvis man allerede har haft forkølelsessår før.
Der kan også opstå fremtrædne pigmenteringer af ældre dato, men dette vil være forbigående. Ved behandling af akne vil man kunne opleve at aknen kortvarigt vil forværres for dernæst at blive reduceret.
Anbefalet efterpleje (cremer) til optimering af behandlingsresultatet
Efter en Jessner peeling anbefaler vi at, du anvender virksomme cremer, som går ind og understøtter effekten af din behandling.
C E Ferulic (dag og nat) - Antioxidanter til beskyttelse mod aldring af huden - Styrker huden - Beskytter mod frie radikaler
Ansigtcremen (1 uger før peeling)
Epidermal Repair (dag og nat) - Styrker svækket hud - Specielt formuleret pleje til sensitiv hud - Virker intenst beroligende og reducerer rødme - Ideel efter æstetiske behandlinger
EU’s databeskyttelsesforordning – privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder
Information og samtykke
Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information skal der være mindst syv dages betænkningstid, før man giver sit samtykke til behandlingen og behandlingen kan finde sted.