top of page

FraxTight

Er en ikke-invasiv behandling til opstramning og foryngelse af huden, som anvender fraktioneret laserteknologi til at stimulere kollagenproduktionen og forbedre hudens elasticitet. Ved at levere præcis laserenergi til udvalgte områder fremmer behandlingen hudens naturlige regeneration, hvilket resulterer i en fastere, glattere og mere ungdommelig hud. Proceduren er velegnet til blandt andet ansigt, hals og dekolletage og kræver typisk minimal restitutionstid. Midlertidig rødme eller hævelse kan forekomme efter behandlingen, men forsvinder som regel inden for få dage. For at opnå de bedste resultater anbefales ofte en behandlingsserie, tilpasset den enkeltes hudtype og behov. FraxTight er en sikker og effektiv løsning for dem, der ønsker at forbedre hudens tone og struktur uden kirurgisk indgreb.


Lærs mere

Hvad er FraxTight?

FraxTight er en behandling hvor Radiofrekvensbehandling og fraktioneret laser kombineres for at opnå en mere markant opstramning og hudforyngelse. 


Tight er en meget sikker, blid og effektiv behandling til hudopstramning, og kan anvendes på alle hudtyper. 

Behandlingen giver en hudopstramning i de dybe lag af din hud.


Fraktioneret laser er en non-ablativ laser behandling der danner en kontrolleret skade i huden. Dette igangsætter en naturlig genopbygningsproces, hvori der dannes nyt bindevæv i det behandlede område.


En kombination af disse to behandlinger sikrer en maksimal regernering af hudens celler, og du kan forvente at opnå en mere ungdommelig hud med naturlig ”Glow", som får dit ansigt og krop til at fremstå sundere og yngre. Huden bliver glattere og mere defineret med en reduktion af rynker og slaphed.

Et typisk behandlingsforløb består af ca. 3-6 behandlinger med et interval på 4 uger imellem behandlingerne for det optimale resultat. 


Hvilke områder kan behandles?

Vi behandler med FraxTight i ansigtet og på halsen.


Hvordan foregår behandlingen?

Det er vigtigt, at man ikke er solbrun, når man møder til behandling. Derfor skal man undgå solbadning og solarium 4 uger op til behandlingen, samt selvbruner på området 2 uger op til.


Tight virker ved langsomt at opvarme kollagenet i huden til en vedvarende temperatur på 41-43 grader. Ved disse temperaturer oplever man sjældent smerte. Apparatet anvender temperatursensorer og feedback kontrol for at fastholde varmen i huden til præcist disse temperaturer. Radiofrekvensen i apparatet bevæger sig via elektroder ned i huden og varmen får det varme- sensitive kollagen til at reagere. Kroppen reagerer ved at danne nyt collagen for at reparere huden.


Fraktioneret laser gør mere ondt og kræver derfor bedøvelse, som påføres efter endt Tight behandling. 

Selve behandlingen føles som en prikkende varme, som kan føles i huden i de efterfølgende timer. Man kan evt. indtage 1 gram paracetamol ca. 1 time før behandlingen. Dette vil reducere et evt. ubehag. 


Vi anbefaler altid brug af solcreme både før og efter behandlingen med SPF 50+ inkl. UVA og UVB filter. 


Hvad er effekten af behandlingen?

Effekten er altid individuel og afhænger i høj grad af forskellige livsstilsfaktorer. Mens øjeblikkelige, diskrete resultater viser sig – mere løftet, glattere og strålende hud - vil du over tid typisk bemærke en reduktion af folderne i huden, som fører til en mere jævn kontur af ansigtet og kroppen. Uregelmæssigheder i hudens tekstur vil blive mere ensartet og huden vil være mere opstrammet. Med løbende behandlinger kan disse fordele vedligeholdes.


Det er vigtigt at forventningsaftale før behandlingen. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.


Hvem kan ikke behandles?

  • Gravide

  • Relevante allergier

  • Hvis du har tatovering eller permanent makeup i området der skal behandles

  • Hvis du har keloid dannelse

  • Hvis du har en aktiv hudsygdom eller hudcancer

  • Hvis du tager medicin eller naturlægemidler der forårsager foto-sensibilisering eller koagulationsforstyrrelser

  • Hvis du har metalimplantat i området

  • Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes

  • Hvis du har pacemaker eller intern defibrillator eller meget metal i kroppen

  • Hvis du har gennemgået kirurgi i området indenfor det seneste år


Mulige bivirkninger?

Huden bliver rød og varm lige efter behandlingen. Det fornemmes ofte som en let solskoldning. Hos nogle patienter kan der opstå nogen hævelse i huden især i ansigtet kan der komme betydelig hævelse omkring øjnene. Disse gener forsvinder i løbet af få dage til en uge. Ispose kan om nødvendigt anvendes på behandlingsområdet 10 min. hver time i de første 4 timer.


Ud over de umiddelbare bivirkninger ved behandlingen, som allerede er nævnt, ses i sjældne tilfælde en forbrænding med sår efter behandlingen, og i sværeste tilfælde kan der som følge heraf opstå blivende arvæv i det behandlede område – dette er dog yderst sjældent.  I meget sjældne tilfælde kan der ligeledes i mange måneder ses små bitte prikker i huden og misfarvning svarende til indskudsstedet af laseren. 

Ved fjernelse af pigment kan der i et par uger komme midlertidig forværring af farven på pigmentet.


I nogle tilfælde kan man opleve akneudbrud i behandlingsområdet. Til de få, der oplever dette, kan der forebyggende anvendes salicylsyrepeeling direkte efter den enkelte laserbehandling. Vedr. bivirkninger ifm. peeling, se kundeinformation om peeling.


Undgå A-vitamin cremer og peelinger op til 1 uge efter behandling medmindre cremerne og peelingen er ordineret som en plan for behandlingen.


Sauna, fysisk hård træning, klor og badning i havet det første døgn frarådes også.


Der dannes ny hud og det er derfor vigtigt at undgå sol i mindst 1 måned efter hver behandling for at undgå nedsat effekt af behandlingen og pigmentforstyrrelser. 


Anbefalet efterpleje (cremer) til optimering af behandlingsresultatet

Efter en FraxTight behandling anbefaler vi at, du anvender virksomme cremer, som går ind og understøtter effekten af din behandling. 


  • C E Ferulic (dag og nat) - Antioxidanter til beskyttelse mod aldring af huden - Styrker huden - Beskytter mod frie radikaler 


  • Phyto Corrective Masque (nat) - Virker intenst beroligende - Fugtgivende formulering - Sænker hudtemperaturen - Ideel efter laserbehandling


  • Mineral Radiance (solbeskyttelse) - 100% ultra-let mineralsk solcreme til alle hudtyper - Fremhæver hudens naturlige tone og giver flot glans - Vandfast, ingen parabener 


EU’s databeskyttelsesforordning - privatlivspolitik

Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder


Information og samtykke

Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information kan der behandles umiddelbart med det samme, dog ikke før man giver sit samtykke til behandlingen.


Kirsten burcharth

Sygeplejersken er fagligt dygtig, professionel og kompetent. Personligt er hun omhyggelig, empatisk og interesseret. Man føler sig i kyndige og trygge hænder; og behandlings resultatet er da også i top - nu som tidligere.
bottom of page