Er en yderst effektiv, ikke-kirurgisk hudforyngelsesmetode, der anvender målrettet laserenergi til at fjerne beskadigede hudlag og stimulere kollagenproduktionen. CO2-laser er ideel til behandling af rynker, fine linjer, akne ar, ujævn hudtone og solskader og fremmer en glattere, fastere og mere ungdommelig hud. Behandlingen kan tilpasses forskellige hudproblemer og giver synlige resultater allerede efter én session, med løbende forbedring over tid. Nedetiden varierer typisk fra et par dage til en uge, afhængigt af behandlingens dybde. Den egner sig til både mænd og kvinder, der ønsker en avanceret hudforyngelse med langvarig effekt.

KUNDEINFORMATION OM FRAKTIONERET CO2
Hvad er Co2 laser?
Fraktioneret Co2 laser (ablativ) er en videreudvikling af den klassiske Co2 laser behandling (fuld ablation) og er en særdeles effektiv og ny metode til en markant hudforyngelse uden de samme bivirkninger som ved Co2 fuld ablation.
Laseren bruges til at opvarme og brænde bindevævet i læderhuden, hvilket medfører, at huden trækker sig sammen, og rynker og ar glattes ud. Der vil dannes nye elastiske og kollagene fibre samt nye glykosaminer (grundsubstansen i læderhuden). De elastiske og de kollagene fibre er vigtige for tætheden i elasticiteten i huden, glykosaminerne binder fugten i huden og har derfor også stor betydning for hudens udseende.
Behandlingen er effektiv til kreppet hud, fine linjer og rynker i hele ansigtet, akne ar og strækmærker. Co2 bruges også til rynker og løs hud under øjnene samt som supplement til non-ablativ fraktioneret laser. Effekten af de ablative og non-ablative laserer øges betydeligt, hvis der veksles mellem disse. Ved meget slap hud anbefales ligeledes en kombination med Morpheus8 eller FraxTight (se hjemmeside).
Et typisk behandlingsforløb vil bestå 3 behandlinger med et interval imellem på minimum 6 uger for det optimale resultat.
Hvilke områder kan behandles?
Vi behandler med Co2 laser til både i ansigt, hals og bryst.
Hvordan foregår behandlingen?
Det er vigtigt, at man ikke er solbrun, når man møder til behandling. Derfor skal man undgå solbadning og solarium mindst 4 uger op til behandlingen, samt selvbruner på området 2 uger op til.
Den fraktionerede CO2-lasers opvarmning af huden går dybt ned i huden, og påvirker derfor både overhuden og læderhuden. Huden opvarmes i små prikker afsat i et tæt netværk. Disse fine, små, præcise, kontrollerede skader giver en effektiv hudforyngelse og en kontrolleret ophelingstid på ca. 5 dage. Omkring munden (ved udtalte rynker) kan det være nødvendigt at foretage en behandling under fuld ablation med en ophelingstid på 2 uger.
Behandlingen foregår i lokalbedøvelse. Du møder ind senest 45min. før din behandlings tid, hvor der påsmøres en lokalbedøvende creme, og der kan efter ønske og behov lægges en injektions lokalbedøvelse eller bruges morfin eller angst dæmpende medicin.
Hudlægen bestiller på apoteket salve på selve behandlingsdagen (i visse tilfælde udleveres den i klinikken). I tilfælde af herpesudbrud i ansigtet, suppleres med herpes medicin. I vores klinik kan tilkøbes en efterbehandlings creme når sårene er helet (se anbefalinger nedenfor).
Vi anbefaler altid brug af solcreme både før og efter behandlingen med SPF 50+ inkl. UVA og UVB filter.
Hvad er effekten af behandlingen?
Samtidig med at huden trækker sig sammen, sker der en peeling af den øverste del af huden, hvorved der dannes et pænt, nyt hudlag. Der kan gå op til 1 år, før man ser det endelige resultat af behandlingen. Effekten kan være 5-10 års yngre udseende hud. Resultatet forventes at holde i mange år, men med alderen skal behandlingen naturligvis gentages.
Man kan aldrig garantere, at de uønskede hudforandringer forsvinder helt. Det vil undertiden være muligt at se overgangen til den ubehandlede hud.
Det er vigtigt at forventningsaftale før behandlingen. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Relevante allergier
Hvis du har tatovering eller permanent makeup i området der skal behandles
Hvis du har bindevævssygdomme
Hvis du har keloid dannelse
Hvis du har en aktiv hudsygdom eller hudcancer
Hvis du tager medicin eller naturlægemidler der forårsager foto-sensibilisering eller koagulationsforstyrrelser
Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes
Mulige bivirkninger?
Lige efter behandlingen ses der prikker i huden og huden er let rødlig. I de efterfølgende dage tiltager rødmen, og der kan opstå let mørkfarvning, sår og let hævelse af huden. Der vil foregå en punktvis afskalning af huden. Der vil være nogen smerte, hævelse og væsken i efterforløbet.
Opheling af huden varer ca. 5 dage. I den første uge efter behandling må huden vaskes meget forsigtigt (gerne brusebad) og herefter må huden vaskes, som du normalt gør. Når sårene begynder at læge, klør det ofte. For at undgå betændelse og ar dannelse er det vigtigt at undgå at kradse i sårene. Make-up kan anvendes 5 dage efter behandling.
Infektionstegn er f.eks. tiltagende rødme, hævelse og smerter. Ved mistanke kontaktes klinikken. Undtagelsesvis kan der komme farveændringer af huden. Ar dannelse ses yderst sjældent.
Hos mørke hudtyper (III-V) kan der ses en midlertidig hyper-pigmentering efter behandlingen. I sjældne tilfælde og hvor lægen indstiller laseren til en høj dækning (mere ablativ) kan der forekomme de-pigmentering som kan være varig (tab af pigment).
Hvis der er rødme i huden, forsvinder denne oftest efter 2-6 måneder.
Sauna, fysisk hårdtræning, klor og badning i havet de første 3 dage frarådes.
Der dannes ny hud og det er derfor vigtigt at undgå sol i mindst 1 måned efter hver behandling for at undgå nedsat effekt af behandlingen og pigmentforstyrrelser.
Anbefalet efterpleje (cremer) til optimering af behandlingsresultatet
Efter en Co2 laser behandling anbefaler vi at, du anvender virksomme cremer, som går ind og understøtter effekten af din behandling.
C E Ferulic (dag og nat) - Antioxidanter til beskyttelse mod aldring af huden - Styrker huden - Beskytter mod frie radikaler
Epidermal Repair (dag) - Plejende creme specielt til svækket hud. Virker intenst beroligende og reducerer rødme
Mineral Radiance (solbeskyttelse) - 100% ultra-let mineralsk solcreme til alle hudtyper - Fremhæver hudens naturlige tone og giver flot glans - Vandfast, ingen parabener
EU’s databeskyttelsesforordning - privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder
Information og samtykke
Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information skal der være mindst syv dages betænkningstid, før man giver sit samtykke til behandlingen og behandlingen kan finde sted.
KUNDEINFORMATION OM CO2 (HUDFORANDRINGER)
Hvad er Co2 laser til hudforandringer?
Godartede hudforandringer i form af knopper kan fjernes med Co2 laser behandling. Laseren fjerner hudlag efter hudlag indtil forandringerne er væk. Behandlingen kræver ofte lokalbedøvelse (injektion) og normalt er der ingen smerte under eller efter behandlingen. Det kan være nødvendigt med en prøvebehandling af et mindre område.
Hvad kan behandles?
Der fjernes kun godartede elementer og ikke bevidst regelrette skønhedspletter (naevi melanocyticus).
Hvordan foregår behandlingen?
Det er vigtigt, at man ikke er solbrun, når man møder til behandling. Derfor skal man undgå solbadning og solarium mindst 4 uger op til behandlingen, samt selvbruner på området 2 uger op til.
Det behandlede område danner sår og væsker i nogle dage. Der kan anvendes klorhexidin creme, som kan købes på apoteket. Cremen anvendes til huden holder op med at væske. Sårene kan tildækkes med bandage eller plaster. Når såret begynder at læge, klør det ofte. For at undgå betændelse og ar dannelse er det vigtigt at undgå at kradse i sårene.
Behandlingen foregår i lokalbedøvelse hvor der lægges en injektions lokalbedøvelse eller bruges morfin eller angst dæmpende medicin.
Vi anbefaler altid brug af solcreme både før og efter behandlingen med SPF 50+ inkl. UVA og UVB filter. Solcreme SKAL anvendes i den efterfølgende solsæson.
Hvad er effekten af behandlingen?
Resultatet afhænger af udgangspunktet før behandlingen samt af den enkelte persons hudtype og hudens evne til at danne kollagen, og om man følger de angivne retningslinjer i efterforløbet.
Man kan aldrig garantere, at de uønskede hudforandringer forsvinder helt. Dette skyldes at for at fjerne elementet helt skal der behandles så ”aggressivt”, at der tit vil opstå ar. For at undgå dette behandles forsigtigt med den ulempe, at det af og til er nødvendigt at man gentager behandlingen.
Det er vigtigt at forventningsaftale før behandlingen. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Relevante allergier
Hvis du har tatovering eller permanent makeup i området der skal behandles
Hvis du har bindevævssygdomme
Hvis du har keloid dannelse, en aktiv hudsygdom eller hudcancer
Hvis du tager immundæmpende medicin
Hvis du tager medicin eller naturlægemidler der forårsager foto-sensibilisering eller koagulationsforstyrrelser
Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes
Isotretinoin behandling skal være afsluttet min. 6 mdr. før behandling
Mulige bivirkninger?
Infektion kan forekomme. Infektionstegnene er tiltagende rødme, hævelse og smerte. Ar dannelse og misfarvninger kan forekomme, men dette ses sjældent. Laserbehandlingen er ikke egnet til personer, som har tendens til at danne store, tykke ar (”eksempelvis keloiddannere”).
Sauna, fysisk hårdtræning, klor og badning i havet den første uge frarådes.
Når såret begynder at læges, klør det ofte. For at undgå betændelse og ar dannelse er det vigtigt at undgå at kradse i sårene. Make-up kan anvendes 12-14 dage efter behandling. Rødmen i huden forsvinder gradvis efter 2-6 måneder.
EU’s databeskyttelsesforordning - privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv og er i øvrigt underlagt EU´s databeskyttelsesforordning. Du kan her få overblik over, hvad vi indsamler af personoplysninger om dig, hvorfor vi gør det, lovgrundlaget, dit samtykke og dine rettigheder: https://www.dermocosmetic.dk/privatlivspolitik-forkunder
Information og samtykke
Efter at have gennemlæst denne skriftlige information, skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Her skal kunden besvaret spørgsmål vedrørende ens sundhedssituation. Tilbageholdelse af nødvendig information om ens sundhed og sit medicinforbrug kan forøge risikoen for bivirkninger. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder. Efter den mundtlige information kan der direkte herefter (samme dag) behandles, idet der er tale om en medicinsk indikation og ikke om kosmetisk hudforyngelse.
KUNDEINFORMATION OM CO2 (FULD ABLATION)
Hvad er fuld ablation med Co2 laser?
Den klassiske, potente CO2 laser (uden fraktionering) er en særdeles effektiv metode, men bruges i dag sjældent pga bivirkninger og kræver fuld anæstesi hvis hele ansigtet skal behandles. Hos Apex kan vi dog tilbyde denne behandling omkring munden eller på overlæben.
Ved behandling af huden omkring munden kan man med stor fordel kombinere den ablative metode med den fraktionerede ablative metode (som så vælges til andre steder i ansigtet). Bivirkninger forekommer hyppigere ved CO2 fuld ablation end ved den moderne CO2 fraktionerede laser metode. Til gengæld giver CO2 laserbehandling med fuld ablation et mere effektivt resultat efter allerede 1 behandling, hvor man ved den fraktionerede CO2 laser metode bør have mindst 2-3 behandlinger med mindst 6 ugers mellemrum for at opnå samme resultat.
Vi anbefaler at man altid først forsøger med den fraktionerede CO2 laser metode inden CO2 fuld ablation metoden. Ved behandling med CO2 fuld ablation tager opheling op til 2 uger i modsætning til den fraktionerede CO2 metode, hvor opheling tager ca. 5 dage, og hvor risikoen for bivirkninger er væsentlig mindre.
Laseren bruges til at både peeling af huden og opvarmning af bindevævet i læderhuden, hvilket medfører, at huden trækker sig sammen, og rynker og ar glattes ud. Der vil dannes nye elastiske og kollagene fibre samt nye glykosaminer (grundsubstansen i læderhuden). De elastiske og de kollagene fibre er vigtige for tætheden i elasticiteten i huden, glykosaminerne binder fugten i huden og har derfor også stor betydning for hudens udseende.
Der dannes et pænt, nyt hudlag, og resultater er oftest en 10 år yngre udseende hud. Der kan dog gå op til 1 år, før man kan se det endelige resultat.
Hvilke områder kan behandles?
Vi behandler med Co2 laser med fuld ablation omkring munden.
Hvordan foregår behandlingen?
Det er vigtigt, at man ikke er solbrun, når man møder til behandling. Derfor skal man undgå solbadning og solarium mindst 4 uger op til behandlingen, samt selvbruner på området 2 uger op til.
Tidligst dagen før behandlingen lægges der på apotekerserveren en bestilling på fucidin salve, antibiotika og herpes medicin. Hvis det ønskes også smertestillende medicin, Se nedenfor.
Ring til apoteket inden du tager derhen for at sikre at bestillingen er gået igennem. Opstart på medicin kan foregå dagen før behandling eller senest på selve dagen for behandling. Medicin:
Fucidin creme x 3 dgl.
Dicillin 500 mg x 3 dagligt i 10 dage (antibiotika)
Valicilovir 500 mg x 2 dagligt i 5 dage (herpes medicin)
30 min før behandling evt morfin eller angstdæmpende medicin. Man kan ikke køre i bil hjem og ledsager anbefales så man undgår at falde.
Behandlingen foregår i lokalbedøvelse. Du møder ind senest 45min. før din behandlings tid, hvor der påsmøres en lokalbedøvende creme, og der kan efter ønske og behov lægges en injektions lokalbedøvelse eller bruges morfin eller angst dæmpende medicin.
Vi anbefaler altid brug af solcreme både før og efter behandlingen med SPF 50+ inkl. UVA og UVB filter. Solcreme SKAL anvendes i den efterfølgende solsæson.
Hvad er effekten af behandlingen?
Resultatet afhænger af udgangspunktet før behandlingen samt af den enkelte persons hudtype og hudens evne til at danne kollagen, og om man følger de angivne retningslinjer i efterforløbet.
Huden vil forbedres i op til et år efter behandlingen og vil se betydelige yngre ud, og ar efter akne vil blive pænere og glattere. Der forventes effekt igennem mange år, men med tiden skal behandlingen gentages, idet huden naturligt fortsætter med at ældes.
Man kan aldrig garantere, at de uønskede hudforandringer forsvinder helt. Det vil undertiden være muligt at se overgangen til den ubehandlede hud.
Det er vigtigt at forventningsaftale før behandlingen. Tilbagebetaling af behandlingen foretages ikke.
Hvem kan ikke behandles?
Gravide og ammende
Relevante allergier
Hvis du har tatovering eller permanent makeup i området der skal behandles
Hvis du har bindevævssygdomme
Hvis du har keloid dannelse, en aktiv hudsygdom eller hudcancer
Hvis du tager immundæmpende medicin
Hvis du tager medicin eller naturlægemidler der forårsager foto-sensibilisering eller koagulationsforstyrrelser
Hvis der er aktiv infektion i området, herunder også aktiv herpes
Isotretinoin behandling skal være afsluttet min. 6 mdr. før behandling
Mulige bivirkninger?
Opheling af huden varer 10-14 dage (modsat ved den fraktionerede CO2 behandling, hvor opheling kun varer ca. 5 dage). I de første 2 uger efter behandling med CO2 fuld ablation laser må huden først vaskes forsigtigt med lunkent vand, og herefter må huden vaskes, som du normalt gør. Lige efter behandlingen vil der være nogen smerte, hævelse og væsken i efterforløbet.
Sauna, fysisk hårdtræning, klor og badning i havet den første uge frarådes.
Når såret begynder at læges, klør det ofte. For at undgå betændelse og ar dannelse er det vigtigt at undgå at kradse i sårene. Make-up kan anvendes 12-14 dage efter behandling. Rødmen i huden forsvinder gradvis efter 2-6 måneder.
Hvis huden begynder at væske, skal der anvendes eddikevand til rensning af huden. Den laves af ½ liter kogt afkølet vand tilsat et hættemål almindelig hvid eddike. Gazeservietter eller bomuldsklude fugtes i eddikevandet og pålægges huden 4 gange dagligt i 10 minutter ad gangen. Eddikevandet hindrer også, at der kommer infektion.